Bob Dylan er en kunstner der har inspireret mig utroligt meget! Hans musik får mig til at tænke at det hele nok skal gå? Han skaber et univers fyldt med tro, glæde, håb og en følelse af at solen også står op i morgen. 

Når jeg har en af disse dage hvor alt føltes som intet og intet føles som alt sætter jeg Bob Dylan på!

Jeg skrev engang nogle små livs (hvad kalder man det) bekræftelser ned..
Et af dem lød sådan her:
Livet er som en labyrint - man bruger hele livet på at finde den "rigtige vej" nogle gange viser det sig dog at der er andre veje, nogle måske rigtige andre forkerte. 

For det hænder at du følger en blind sti
Men så vender man om og fortsætter indtil man finder den rigtige vej - sin vej. 

Denne lille tanke/bekræftelse er god når alt ikke går som det skal og jeg er træt, og lektierne fylder, og regnen siler ned og jeg har glemt regntøj og værelset roder. 

Jeg tror alle har en lille bekræftelse der hjælper på nogle hverdagens ikke altid lige lette momenter.